Sebastian er født og opvokset i Vestjylland. Der er han vokset op med genre-film og de samlede værker af Tin Tin på DVD hylden. Udlængslen for forandring var stor, og det bragte ham til den Europæiske Filmhøjskole efterfulgt af 3.5 år på Multiplatform Storytelling & Production i Århus, hvor han debuterede i 2021 som producer.
Siden da har han udfoldet sig på SAM Productions og Meta Film som Producerassistent, hvor han arbejder med TV serier og spillefilm.
Både på Super16 og i fremtiden ønsker han at producere film med dybde, som fortælles med stærke genretræk og nyfortolkende koncepter. Samtidig ønsker han at bringe en sundere kultur ind i filmbranchen gennem et højt fokus på social bæredygtighed på hans produktioner.