Thomas er hjemvendt fra Bosnien. “Hjemkomst” strøer salt i et åbent sår i vores kollektive bevidsthed ved at afspejle hans sinds(s)tilstand; for der findes noget, der er langt værre end at dø, og det er ikke at turde leve! Der rejses ikke spørgsmål om ansvar. Formen er abstrakt fordi indholdet forlanger det. Hvis du holder at lyset for enden af tunnelen, så se en anden film men ellers: Velkommen i mørket!
Gustav bor hos sine forældre og arbejder på deres svineproduktion. I sin fritid bruger han al sin tid foran computeren. Her er han en del af et lukket, online chatforum, hvor jævnaldrende brugere socialiserer og støtter hinanden, men også deler brutalt indhold og udfordrer hinandens grænser. Da Gustav bliver udfordret til at filme sig selv gøre en voldsom og grænseoverskridende handling, sættes han i et dilemma: For samme dag ankommer den nyansatte og jævnaldrende medarbejder Daniel, og for første gang i lang tid oplever Gustav en ny mulighed og interesse for at skabe og bibeholde en meningsfuld social relation til et andet menneske tæt på sig.
Emil, 23, er mors dreng. Hun kender alle hans hemmeligheder… bortset fra hans gemmested og de små sonater han skriver når han er alene. Den ambitiøse men ikke så disciplinerede Sophia, 20, optages på moderens klaverskole og sår splid med sin uventede interesse for Emil. Emil forstår ikke det intrigespil, han pludselig spiller hovedrollen i, men de nye følelser giver ham modet til at sige sin mor imod for første gang, og de kalder på en kærlighedserklæring: En sonate til Sophia, for det er hende, han er forelsket i. Men sonaten efterlader Sophia kold, og Emil søger trøst hos mor, som minder ham om at i visse miljøer tænker folk kun på sig selv – og de, der involverer sig med dem, ofte betaler prisen.For Emil handler det i midlertid ikke om, hvem der skal betale prisen for hans forliste følelser, men om hvordan hun skal straffes.