Kristoffer er ud af en kernefamilie, født og opvokset i den lille nordjyske by Brovst. Han skrev sin første kortfilm i 2017 på FilmMaskinen - en osteklokke, hvor han prøvede alle filmholdets kasketter af, indtil han til sidst indså, at manuskriptforfatteren er filmholdets egentlige rockstjerne. Kristoffer har desuden gået på European Film College i 2018/19 og studerer sideløbende med Super16 Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet.
En ekskæreste sagde engang til ham, at hans bedste side, er evnen til at vide, hvornår der skal grines og hvornår der skal grædes. Det er det bedste kompliment, han nogensinde har fået. Hans yndlingskarakterer er dem, som søger bekræftelse fra sin omverden, for det er noget, alle mennesker gør, mener han - og dem som siger de ikke gør, lyver. Kristoffers forfattervirke er desuden præget af en kærlighed til absurd komik, stærke koncepter og historier som er gennemsyret af sit tema.
Buldren i det fjerne. Koncentreret harpespil. En barrikaderet lejlighed. David gør sit bedste for at lukke resten af verden ude, så han kan øve i ro og mag. En nabo banker på og vil have ham med i sikkerhed i kælderen, men David er ikke interesseret. Han tror på kunst og ikke på krig.
I en verden, hvor man som et offentligt tilbud kan få sin skæbne at vide, møder ROSA op på skæbnekontoret for at få afklaring om sin fremtid. Rosa er i starten af 30'erne og nyder sin frie og kaotiske livsstil, mens hun ser en smule ned på dem, der er blevet rigtig voksne. Rosa er mest optaget af, om der endelig kommer styr på hendes økonomi, men da hun får at vide, at hun aldrig kommer til at møde den store kærlighed, sætter det pludselig andre og nye tanker igang: Lykkes det Rosa at bryde sin skæbne? Og er det overhovedet det hun har lyst til?
Den fattige og gravide tjenestespige Karen har fået til opgave at opvarte den unge og fængslede adelskvinde Rigmor. Deres skrøbelige ‘tvangsvenskab’ byder pludselig på chancen for et bedere liv, da Rigmor nævner en værdifuld skat, der ligger begravet ude i skoven. Kvinderne trodser deres forskelle i drømmen om frihed og prøver at stikke af, men kan de skabe en alliance på tværs af klasseforskellen og flygte fra deres skæbne?
WILD CHILD udspiller sig i en nær fremtid, hvor jorden har udslettet alle voksne som straf for ikke at have passet ordentligt på planeten. Børnene er alene tilbage, og vi følger en lille gruppe af dem, der har slået sig ned på en gigantisk losseplads. Her prøver de at få dagene til at gå i deres eget lille samfund, mens de undgår at forholde sig til det uundgåelige - fremtiden. Børnenes sammenhold bygger på at hade de voksne og den verden de gav dem, men hvad sker der når gruppens ældste - Barbie - selv er ved at blive til én?
Efter et besøg hos en borger bliver hjemmehjælperen Ellis pludseligt ringet op af sin søster Mira, som er i København og mangler husly. Ellis er skeptisk, men henter alligevel Mira, som kommer med ind til beboere under dække af at være under oplæring. Da de finder en beboer, som er faldet om, bliver der byttet om på rollerne, og deres relation blomster langsomt i takt med, at dagen går på hæld.
Et eksempel på en aftenvagt på en lukket psykiatrisk afdeling, der starter ligesom så mange andre. Sygeplejersken Emma møder ind til sygemeldinger og akutte patienter, og personalet er nødt til tænke kreativt for at komme igennem vagten på bedste vis. I løbet af kun tyve minutter vil tilliden til systemet blive sat på prøve.
I en verden, hvor man som et offentligt tilbud kan få sin skæbne at vide, møder ROSA op på skæbnekontoret for at få afklaring om sin fremtid. Rosa er i starten af 30'erne og nyder sin frie og kaotiske livsstil, mens hun ser en smule ned på dem, der er blevet rigtig voksne. Rosa er mest optaget af, om der endelig kommer styr på hendes økonomi, men da hun får at vide, at hun aldrig kommer til at møde den store kærlighed, sætter det pludselig andre og nye tanker igang: Lykkes det Rosa at bryde sin skæbne? Og er det overhovedet det hun har lyst til?
I den tropiske hede i Dilleland kæmper outsideren Kenneth med at passe ind blandt kollegerne og imponere den søde Sofie. De hårdhudede krokodiller virker dog nemmere at omgås end de mennesker, der er omkring ham. Kenneths manglende fornemmelse for grænser og hans alkoholiserede mor, som vælter ind og ud af hans liv, spænder ben for ham. Efterhånden mister han mere og mere af sig selv. Det kammer over til en personalefest, hvor Kenneths koldblodede side kommer frem.
