“Doesn’t have a point of view,Knows not where he’s going to,Isn’t he a bit like you and me?Nowhere man, please listen,You don’t know what you’re missing,Nowhere man, the world is at your command.”Lennon / McCartney 1965
Et eksempel på en aftenvagt på en lukket psykiatrisk afdeling, der starter ligesom så mange andre. Sygeplejersken Emma møder ind til sygemeldinger og akutte patienter, og personalet er nødt til tænke kreativt for at komme igennem vagten på bedste vis. I løbet af kun tyve minutter vil tilliden til systemet blive sat på prøve.
To brødre mødes ved deres afdøde fars gård – deres barndomshjem. Klavs er en tilsyneladende ansvarlig familiefar og Jens netop løsladt fra fængslet. De håndterer afmagten og vreden over farens død forskelligt, men langsomt ændres deres roller.
Rainer og Alice har været gift længe. Traditionen tro inviteres der til fastelavnsfest igen i år. Nu skal der festes og slås katten af tønden. Der drikkes, hæmningerne smides og maskerne falder; en hemmelighed afsløres og det bliver en aften som de aldrig vil glemme.
Emil skal sprede sin afdøde mors aske ved hans gamle barndomshjem i Sverige. Hans far har lovet at hjælpe til, men da Emil ankommer, er faren forsvundet. I stedet dukkerhans halvsøster Anna op, som han ikke har ikke set i årevis. Sammen forsøger de atfinde deres far og et sted at begrave Emils mor. Eftersøgningen udsætter deresgenspirende søskendekærlighed for en stor prøvelse.
Tinus de Schunard bor i Maison Farfelu, et magisk sted man ikke skulle tro eksisterede, medmindre man har været der. I en iscenesættelse konfronterer han sine mørke sider. Uventede besøg åbner en verden, hvor det er svært at skelne mellem virkelighed, drøm og mareridt.
Da Laura mister sin far, må hun navigere i en sorg, der hverken lader sig kurere eller kontrollere. I et personligt filmisk sprog kommer vi nært den indre tomhed og frustration, der ofte efterfølger tabet af en man elsker. Samt kontrasten til verden og til andre mennesker, der kan synes at suse urørte forbi mens man selv står i et vakuum. Gennem Lauras forhold til søsteren Alba fornemmes dog samtidig trøsten og kærligheden som en del af det savn, de nu deler på hver sin måde. Viklet ind i deres samtaler og i de følelser, der er svære at sætte ord på, mærkes den spæde refleksion over sorgen som en del af det liv, der fortsætter.