Efter at have fået barn har Cathrine mistet lysten til sex. Hun køber derfor sin mand et gavekort til en massageklinik. Men snart fortryder hun, og hun må på ny gøre op med sig selv, hvad hun er villig til at ofre for ægteskabet.
Udvejene for David synes at snævre ind, da han indser at han ikke længere kan finde ressourcerne til at afbetale sin livstrætte stedfaders gæld. Ansvaret tynger David, der modvilligt lader sig overtale til at tage skridtet fra simpel småkriminalitet – til et storstilet bankrøveri orkestreret af vennen Philip. Men magten og pengene synes at vække en lurende grådighed, og snart bliver Davids viljestyrke sat på prøve.
Ea er for første gang forelsket, og endda i sin bedste ven Sune, som hun har introduceret til hendes rollespilsverden; en mytisk og magisk verden hvor overnaturlige væsner hersker. Men spillet tager en uventet drejning og Ea kan pludselig ikke skelne mellem spil og virkelighed.
Året er 1600. I en ølstue i landsbyen Årslev sidder fem mænd. Det rygtes, at de er forhekset af en troldkvinde ude på engene, og nu venter de kun på at blive henrettet - da døren brydes op. Ind træder lensherre Holger Rosenkrantz. Han vil redde deres liv. Men i de fem mænd gemmer sig både mørke og åbenbaring, og som aftenen falder på, nærmer Holger sig en voldsom sandhed om hændelsen nær Årslev Enge.
Rainer og Alice har været gift længe. Traditionen tro inviteres der til fastelavnsfest igen i år. Nu skal der festes og slås katten af tønden. Der drikkes, hæmningerne smides og maskerne falder; en hemmelighed afsløres og det bliver en aften som de aldrig vil glemme.
Emil lever en afsondret tilværelse med sin online videokanal som tætteste bånd til omverdenen. Han er vanvittigt dedikeret fan af YouTuberen Frank, og kopierer alt hvad denne gør. Men i takt med, at Frank begynder at udvise en voksende irrationel adfærd, får Emil udfordret sit eget selvbillede og den virkelighed han har skabt foran kameraet.