Mary Kabufufu er lesbisk og asylansøger. Hun leder efter sin kæreste, som forsvandt under deres flugt fra Uganda. Til Marys sidste interview i Flygtningenævnet går det op for hende, at hun har overset en ledetråd, som måske kan føre hende til kæresten. Men hun ved stadig ikke, om hun får asyl.
På en tur i byen får Andreas et varsel af en mystisk fremmed om, at hans ven Jannik er i fare. Bedre bliver det ikke, da han vågner næste dag til beskyldninger om, at han har været sin kæreste utro. Men Andreas plages af huller i erindringen. Da brikkerne efterhånden falder på plads, går det op for ham, at kærestens beskyldninger og den fremmed mands varsel er sammenbundet og hvert eneste valg han foretager sig, bringer ham tættere på katastrofen.
Lars har inviteret hans gamle gymnasieklasse hjem til middag, men fortryder og aflyser alle. Lars har en gammel drøm, som han planlægger, skal gå i opfindelse denne aften. Han mangler at aflyse en – hans gamle hemmelige kærlighed – Rikke. Som intet anede dukker op, til hvad der skulle være en festlig re-union. Kampen starter for Lars, om utroskab over for hans kæreste Lise, som er bortrejst, og hans gamle kærlighed til Rikke.
En ung mand rejser tilbage på jagt efter en følelse og glimt af noget og nogen han engang har mødt. Under broer og langs jernbanespor. Han jagter spejlbilleder af sine idealer: Folk på farten, uden planer om at vende hjem. Han ser steder, der vækker personlige følelser og minder. Han møder nye folk. De drager videre uden at sige farvel. Under Broer er en dokumentarfilm, der med et eksperimentelt og personligt sprog forsøger at indkredse følelsen af rastløshed og udlængsel, og hvordan oplevelserne ude og væk forplanter sig i én og bliver en del af ens identitet.